Vi skulle forkæles lidt i den her uge, når nu det var vinterferien og der var feriegæster :)
Derfor lavede vi lækker dessert, en god chokoladekage, naturligt glutenfri og derudover mælkefri, virkelig lækker og god!
Chokoladekage
160 gram mørk chokolade smeltes (vælg selvfølgelig en mælkefri udgave)
160 gram mælkefri smør i tern - puttes i chokoladen, ikke røre før den er let smeltet (som altid er min favorit Carlshamn
4 æggeblommer - røres i ovenstående lidt af gangen
4 æggehvider piskes stive i en skål
120 gram sukker tilsættes efterfølgende og piskes et par minutter
160 gram mandler males til groft mel - jeg brugte afskallede mandler men almindelige mandler kan sagtens bruges.
Det hele vendes forsigtigt sammen i skålen med æggevider, og hæles i en springform. Bages herefter ved 160 grader varmluft, i ca en halv time.
Lad kagen stå ca ti minutter inden siden tages af og den kan tages ud af formen.
Jeg serverede den med Go is, en med mango og en med hindbær, derudover Carlshamn havrevisp, blåbær, æbletern og hakket mørk chokolade.
Super lækkert og frisk til dessert. Kagen holder sig uden problemer flere dage og kan bare opbevares tildækket. Vi har endda bare haft den stående på bordet uden at den er blevet tør af det. Den smager himmelsk og så er den bare vildt let at lave!
lørdag den 14. februar 2015
Lækker chokoladekage - perfekt til dessert :)
Etiketter:
Desserter,
erstatningsprodukter,
Forskellige kager,
is,
mælkefri
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar