lørdag den 14. december 2013
Lækre sprøde brunkager
Brunkager, selvfølgelig mælkefri, æggefri og glutenfri. De smager dælme godt, er dejlig sprøde og det hele, så det hele er perfekt.
Det er faktisk første gang jeg bager en glutenfri brunkage, så jeg er ret glad for at det lykkedes for mig i første forsøg.
Ingrediener
200 gram mælkefri smør (jeg bruger selvfølgelig Carlshamn)
150 gram mørk sirup
75 gram brun farin
125 gram sukker
5 gram stødte nelliker
5 gram stødt allehånde
5 gram stødt kanel (ceylon selvfølgelig - ægte kanel)
5 gram potaske rørt ud i 2 spsk vand
40 gram hakkede mandler
Fintrevet appelsinskal af en halv økologisk appelsin
ca 400 gram orange finax
Smelt smør, sirup, farin og sukker i en gryde, forsigtigt så det ikke brænder, til det bliver håndvarmt.
Kom kryderierne ned i smørmassen og rør dem godt ud. Rør sammen med melet, potaskevandet, mandlerne og appelsinskallen. Rør/ælt det hele sammen til en god homogen dej som ikke klistrer, men uden at ælte alt for meget.
Rul dejen til to pølser med en ca diameter på 5 cm. Pak dejen ind og læg den i fryseren eller køleskabet. Gerne natten over, men ellers en time i fryseren eller 2-3 timer i køleskabet.
Skær dejen i tynde skiver og kom på en bageplade med bagepapir. Bag i ovnen ved 200 grader til de er pæne og brune, uden at være for mørke. Det er ca 6 minutter de skal have. Køles af på bageristen og så i kagedåsen.
Det giver en god portion af denne. Jeg havde 4 plader med brunkager.
lørdag den 7. december 2013
Chokodrømme, pendant til brune fedtkager
Jeg husker som barn, når min bedstemor bagte disse småkager. Jeg elskede dem simpelthen. Jeg synes de er en tand bedre end fedtkager, men de er også helt anderledes i krummen. De er bare lækre! Synes jeg! og hun bagte dem gerne til mig. Ja jeg holdt meget af min bedstemor og hun har givet mig mange gode minder!
Det er mange mange år siden jeg har bagt dem, så nu måtte jeg igang igen. Jeg har ledt og ledt efter opskriften og i dag fandt jeg den endelig igen. Den min bedstemor altid bagte efter. Udfordringen blev jo så, at jeg nu skulle bage dem uden gluten.... men det er jo bare at tage chancen!
Her får du opskriften på chokodrømme, selvfølgelig mælkefri, æggefri og glutenfri!
Chokodrømme
ca 60 stk
100 gram blødt mælkefri smør (jeg bruger Carlshamn, men Nutana og fri kan sagtens bruges)
300 gram sukker
2 tsk vanillesukker
1 dl olie
1 tsk hjortetaksalt
2 spsk kakao med lille top
200 gram glutenfri mel (jeg brugte Doves farm den hvide og 1 spsk GFG
Smør, sukker og vanille røres til en skummende masse. Olien kommes i lidt efter lidt. Herefter kakao, hjortetaksalt og det meste af melet. Må ikke blive for tør og samlet i dejen.
Tril til små kugler på ca valnøddestørrelse, husk mellemrum mellem småkagerne, da de ellers flyder sammen. Der skal hverken trykkes eller andet på dem, bare tril til kugler! Dejen er lind og let at have med at gøre.
Herefter bages de i 20 minutter ved 150 grader. Afkøles helt og kommes i kagedåse. Det er nok ikke nogen god ide at spise alle på en gang ;o)
Hvis du tåler mælk og gluten så bruger du selvfølgelig bare rigtig smør (ikke kærgården og andre blandingsprodukter) og almindelig hvedemel!

Abonner på:
Opslag (Atom)