Sider

søndag den 26. maj 2013

Cookies med god samvittighed!


Arhmen det er da bare for godt til at være sandt ikke? Det er jo lige før de faktisk er ganske sunde de her ;o)

De er i hvert fald lækre. De er glutenfrie, æggefrie og mælkefrie og helt uden erstatningsprodukter - så det er helt vildt fedt!
De er vildt lette at lave og hurtige at lave. De kræver ikke særlig mange ingredienser - men de kræver lidt lækre ingredienser!

Kikærte Cookies med chokoladestykker

Du skal bruge:

250 gram udblødte og kogte kikærter (du kan evt vælge at bruge fra dåse)
2 stk vanillepulver (IKKE sukker)
165 gram peanutbutter uden sukker!
80 gram honning eller agavesirup
1 tsk bagepulver (husk glutenfri for glutenfrie cookies)
en kvivspids salt hvis der ikke er det i din peanutbutter
90 gram mørk mørk hakket chokolade

Kikærter, vanille, peanutbutter, honning og bagepulver køres i foodprocessoren til du har en god samlet masse - den bliver en fin dej du kan ælte uden problemer i hænderne.

Tag ud og ælt den hakkede chokolade ind i klumpen.


Del ud i ca 16 eller 32 stk alt efter om du vil have normale eller mini cookies. Vi lavede 32 små så de har lidt mere mundrette stykker. De vokser ikke særlig meget i ovnen - så pres dem evt ud så de bliver lidt mere flade cookies.


Bag i ovnen ca 10-15 minutter ved 175-200 grader. Afkøl så de bliver mere hårde og spis derefter.

De er super lækre og smagfulde synes jeg selv. Der er gode proteiner i og masser af fibre fra kikærterne.




4 kommentarer:

Dorte sagde ...

Mums, de ser altså lækre ud. Dem må vi prøve her

Rosen sagde ...

Jeg blev meget positivt overrasket over smagen. Knægten har guffet løs. De smager super godt!

MajBritt sagde ...

Det skal afprøves!
Tak for opskriften.

Anonym sagde ...

Hejsa
Der står ikke hvor mange grader de skal have i ovnen.
Kh Naja