Sider

onsdag den 18. maj 2011

Det er da lige til at blive glad i låget af!


Jeg tror bare i dag, at jeg vil lade billederne tale for sig selv. Dog er det første billede ikke fra min have, men fra vores spisebord - min dejlige søn har været igang med at plukke buketter til rigtig mange dejlige mennesker de sidste dage. Men jeg har lige været i haven for at vande blomsterne og kigge i drivhuset. Ihh det er lige til at blive glad i låget af at kigge rundt og se det hele vokse og spire fra dag til dag. Forledes plukkede vi de første stilke rabarbere og lavede et par dl saft af det. Ikke meget, men lidt har også ret. Det var de første tegn på sommer!





Men ej - jeg kan da ikke snyde jer for en opskrift, kan jeg? Derfor må i få en yderst lækker kage her:

Death by Chocolate med blåbærfrosting

Kop er lige med cup som er en amerikansk måleenhed.

2 kopper mel
2 kopper sukker
1 kop kakao
2 tsk. natron
1 tsk. salt
2 tsk. vaniliepulver

Alle disse ingredienser blandes sammen og så tilføjes

2 æg
2 kopper varmt vand
1 kop olie

Det hele røres godt sammen og smides i en form (gerne en springform) og bages i ovene 30 til 40 minutter på 175 grader - kagen skal være lidt klæg men selvfølgelig bagt færdig. De kan let bages som muffins også.

Frostingen laver du således:
225 g. blødt smør (helst usaltet) (flydende becel eller svenske Carlshamn
300 g. flormelis
1 tsk. vaniljesukker
skal af ½ økologisk citron
70 g. friske blåbær pureret med ½ spsk. citronsaft (jeg brugte dog brombær sidst og det blev den ikke ringere af!)
1 spsk. kold mælk (havre eller ris)

Frostingen piskes sådan sammen: smør og flormelis røres godt sammen. Rør blåbærpuré, citronskal og vaniljesukker i frostingen og pisk frostingen godt igennem, tilsæt evt. den kolde mælk for at opnå en god konsistens.

Pynt kagen som du vil - og nyd den herefter. (husk det skal på en afkølet kage) og det smager bestemt ikke ringere dagen efter ;)

Ingen kommentarer: