Sider

lørdag den 7. august 2010

Lækre pølsehorn med gulerødder og en masse rod!

Øv altså, jeg havde en baggrund som jeg synes var virkelig fed og flot, og så er den pludselig bare væk - så nu må jeg på jagt igen og finde lige den der baggrund som bare er perfekt til min blog... men altså et arbejde, det må i vente med at se ;)

Men i dag har knægten og jeg bagt de mest lækre pølsehorn, grove med gulerødder. Namme nam hvor de altså smager *lurve*

Grove pølsehorn med gulerødder



1 pakke pølser som du lige lyster - vi bruger kyllingepølser :)
25 g gær
2 gulerødder, groftrevne
2½ dl håndvarmt vand (37 grader)
½ spsk. olivenolie
1½ tsk. groft salt
1 æg
ca. 2 dl mel af forskellige typer, jeg brugte: speltmel, rugmel og quinoa
ca. 1½ dl fin durummel
ca. 4 dl hvedemel

Evt ketchup og en god sennep

Hæld det håndvarme vand i en skål, smuldr gæren i og opløs det i vandet. Tilsæt gulerødder, æg og olie - rør godt. Tilsæt salt og de forskellige meltyper - vent med det almindelige hvedemel - rør godt med en træske. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, det er ikke sikkert at det hele skal bruges. Hæld dejen ud på bordet og ælt det godt sammen, men brug endelig ikke mere mel, end at det lige netop slippe hænder og bord. Læg dejen tilbage i skålen, dæk det til, stil det et lunt sted og lad det hæve i 1 time.
Tag dejen ud på bordet, slå det ned og tril det til en pølse. Del pølsen i 12 stykker (eller hvor mange du nu skal bruge). Rul hver stykke ud til en firkant. Smør evt et lag ketchup og sennep på, læg pølsen på og fold sammen, tryk kanten godt til i den ene side. Skub pølsen, så den ligger midt i. Sæt på en bageplade med bagepapir, dæk til og lad dem efterhæve i 15 minutter. Brug en skarp kniv til lave små snit med på tværs. Pensl med vand og bag i en forvarmet ovn ved 225 grader (jeg bagte ikke med varmluft) i ca. 15-17 minutter. Lad dem køle af på bagerist. Spises lune eller kolde.

Og jeg siger jer at de smager altså helt igennem vidunderligt !! vi kom dog ikke ketchup i, i denne omgang.

Ellers går dagene sin vante gang, næsten i hvert fald. Vi holdt ikke så lang sommerferie som ellers planlagt, da der skete nogle ting i starten af juli, som tog mit overskud pænt væk... så knægten kom afsted i børnehave alligevel, men bare lidt kortere dage - det har gjort at vi trods alt har fået en ok sommer trods omstændighederne.
Her i slutningen af august drager vi til Jylland en tur, da jeg skal til kontrol med mit knæ, nu er der gået et år siden operationen, så må vi se hvad de siger til det. Håber jeg slipper for ny operation i det knæ lige pt!

Håber i alle har haft en dejlig sommer. Nu kan det kun gå fremad :)