Sider

onsdag den 23. juni 2010

Selleribøffer og lækker hurtig kage

Jeg havde lidt rester der skulle bruges i dag, så menuen måtte stå på selleribøffer. Og jeg skal simpelthen blive bedre til at tage billeder, for igen har jeg ikke fået det gjort - men når vi engang får det igen, så må jeg bestemt gøre det, for den skal helt klart gentages. Det var en ny opskrift jeg fandt denne gang, og de smagte vidunderligt.

4 store selleribøffer:
400 gram groft reven selleri
100 gram groft reven gulerod
1 dl reven ost
3-4 reven fed hvidløg
2 dl rasp
2 store æg

godt med olie til at stege i.

Det hele blandes sammen og æltes sammen så det kan blive til bøffer. Steges gyldne ca 4 minutter på hver side. Jeg lavede dem godt flade så de blev mere lækre.

Som tilbehør stegte jeg nogle tomatskiver i olivenolie, samt nogle skiver ananas, og knægten fik lidt spaghetti til. Det smagte virkelig dejligt og det var ikke til at smage at det faktisk var selleri man sad og spiste - normalt er jeg nemlig ikke så vild med selleribøffer ;o)

Til dessert fik vi en lækker mikroovnskage - det kunne ikke gøres hurtigere og den smagte også dejligt ;o)

Den er god nok! Man kan bage en lækker chokoladekage til 1 person (eller 2 der ikke er så grådige) på 5 minutter. Denne opskrift må jeg tilstå at jeg har tyvstjålet fra denne hjemmeside. Til gengæld har jeg oversat den for dig. :-)

I et stort krus der kan tåle mikrobølgeovn blander du

* 4 spsk mel (gerne spelt)
* 4 spsk rørsukker
* 2 spsk kakao (gerne valrhorna)
* ½ tsk bagepulver

Miks det godt sammen med

* 1 æg

Tilsæt

* 3 spsk olie
* 3 spsk mælk (knægtens var mælkefri af rismælk, min med kærnemælk)

Rør det godt sammen.

Sæt kruset i mikrobølgeovnen på højeste styrke (min går op til 900 W, og det er fint) i 3 minutter. Kagen hæver op over krusets kant.

Lad kagen hvile i kruset et øjeblik, og vend den så ud på en tallerken. Voila – verdens hurtigste og nemmeste chokoladekage!

(P.S. Den smager langt bedre end den ser ud – lad dig ikke narre ;-) )

tirsdag den 22. juni 2010

7 liter saft og en masse syltetøj senere.....

Jeg faldt over et tilbud i søndags, som jeg bare ikke kunne modstå, jeg kunne simpelthen ikke. Så jeg slog til, og købte mig nærmest fattig... Ej det er måske så meget sagt, men jeg købte for 50 kr, og fik en masse godt ud af det.

Jeg faldt over meget billige rabarbere og jeg måtte bare eje dem, så jeg kunne få lavet min årlige portion saftevand. I år besluttede jeg mig for at bruge pulpen til at lave syltetøj af, og det smager jo himmelsk. Jeg skylder jer helt klart et billede, men det må vente til imorgen, jeg har just stået og kokkereret til den helt store guldmedalje, nu her klokken nær midnat. Resultatet er blevet 7 liter saftevand der smager vidunderligt, samt en masse fyldte glas med syltetøj. Det er givet en kæmpe portion i år, rabarberne har virkelig været saftige. Det er jo skønt.

Skal i mon have min opskrift på rå rabarbersaft?

3 kg rensede økologiske rabarbere skåret i små stykker
2 økologiske citroner skåret i tynde skiver (fjern kerner og husk nu at de skal være økologiske!)
1 god fed økologisk vanillestang skåret i ca 4 cm lange stykker
60 gram vinsyre (tre breve, som du finder ved sukker og sylteting i velassorterede supermarkeder)
4 liter kogende vand

Det hele hældes i en stor gryde (gerne 10 liter) og lader trække i 2 døgn. Jeg plejer at stille det på køl mens det trækker, og rører lige i det ind i mellem. Efter to døgn sir du pulpen fra og måler op hvor meget saft du har, derefter tilsætter du 9-1000 gram sukker pr liter. Jeg bruger økologisk rørsukker. Du skal bare røre til det hele er opløst - det tager tid ;o) Men det er klart tiden værd. Derefter hælder du på atamonskyllede flasker og nyder stille og roligt saften undervejs hen over det næste år ;) Det kan klart anbefales at lave en lækker sommerskøn velkomstdrink med 1/3 hvidvin, 1/3 saft og 1/3 vand. Serveres iskold, gerne med en lille isterning. Det er skønt og smager dejligt sommerligt. Citronerne gør noget helt specielt ved rabarberne så det får endnu mere friskhed.

Rabarbersyltetøj

Jeg valgte at lave syltetøj af pulpen, det gjorde jeg ved at bruge en lille smule af saften (det resterende der ikke lige passede til en hel flaske, så der var vel en lille halv liters penge) og blandede det hele i en gryde, tog citronskiverne og vanilien fra og kogte det godt op, smagte til med sukker og kom bare i atamonskyllede glas. Har lige prøvesmagt, og det smager jo himmelsk. Jeg elsker rabarbere. Men det er vel gået op for jer.

Så nyd nu en dejlig sommer med rabarbersaft - og snart kommer hylden frem og er klar til at plukke, så der kan laves skøn saft af den også. Åhh det bliver godt :)

lørdag den 12. juni 2010

Mandelsmør



Knægten bare ELSKER mandelsmør og det er jo ganske sundt for ham at få noget kalk når nu han ikke tåler mælk, og mandler er jo en god kilde, og mandelsmør smager skønt!

MEN jeg har en kæmpe kæphest i at betale 80 kr!!!!!!!! for et lille glas mandelsmør!

Nu har jeg så lige taget mig sammen til at finde ud af, hvordan man laver det selv, og tadaaaa det er jo noget af det letteste af det letteste!

Alt der er krævet er en minihakker eller en foodprocessor - vi brugte bare stavblenderens minihakker

Så tager du 100-200 gram mandler og lader bare køre rundt, skraber lige ned fra kanten en gang imellem, og så kører du bare igen, det tager vel 10-15 minutter i alt, stille og roligt trækker olien i mandlen ud og gør det til en smørbar masse. Kør godt til så det bliver helt blankt og glat og guffe guffe så har du tadaaa hjemmelavet mandelsmør og du har lige sparet en masse penge