torsdag den 6. maj 2010
Vegiburger guffe guffe
Onsdag aften fik vi rigtig lækker mad, vi havde nogle af vores lækre morgenmadsboller i overskud, og et par vegetarbøffer fra Nutana i fryseren, og dette jo kombineres til nogle yderst lækre burgere.
Både knægten og jeg spiste med stor velbehag og var meget enige om at de vegetarbøffer er det bestemt ikke sidste gang vi køber!
Jeg brugte bare en salatblanding med spinat, ruccola og andre forskellige slags salat med lidt kraftigere smag, et par skiver tomat, agurk, lidt majs og gulerødder og så ellers bare i en lunet grovbolle. Det smagte vidunderligt.
Bollerne er super lette at lave:
1 liter kold vand
50 gram gær
2 håndfulde hørfrø
4 håndfulde solsikkekerner
2 håndfulde græskarkerner (kan udelades)
4 håndfulde havregryn
salt
900 gram mel. Jeg plejer at blande mel, de boller i ser på billedet er ca halvdelen svedjerug og resten ølandshvedemel. De smager vildt godt og er bare lækre at sætte tænderne i.
Du opløser bare gæren i vandet og hælder resten af ingredienserne i, rører godt rundt, det skal være en tyg havregrødsmasse, stilles på køl natten over og sættes på plade om morgenen med to skeer, sæt ind i en kold ovn og tænd på 200 grader, bages 20-30 minutter alt efter hvor groft mel du har i :) Du kan præcis nå et brusebad imens. Super let og dejligt.
Tirsdag holdt vi fødselsdag for børnehaven, langt om længe, knægten blev tre år i marts, så det var på tide, men først nu kunne det rigtigt lade sig gøre. Det var totalt råhygge. Menuen stod på hjemmebagte pitabrød med fyld af forskellig slags, til dessert var der hjemmelavede kys i blå og lyserød, og friskbagt blåbærkage. Guf var lige det det var :)
Resten af ugen er gået med arbejde og kursus, så der er fuld fart over feltet, men det er rart at have lidt andet at tænke på, nu hvor vi går mod sommer :)
Abonner på:
Opslag (Atom)