Sider

fredag den 30. april 2010

Øllebrød på den gode måde


Vi har genopdaget Øllebrøden her i huset - det er længe siden vi sidst har spist det, som i dengang knægten var 8 mdr gammel og fik det *g*

Men nu har vi genopdaget det, og fandt en opskrift, som bare måtte afprøves, og jeg er nødt til at anbefale den, for den smager bare helt ekstremt godt. Knægtens kommentar var "mums hvor smager der bare dejligt det her mad mor" - det kan man jo bare ikke stå for - vel?

Opskriften, vil i virkelig have den? nå ja så ok da ;)

400 g rugbrød uden kerner , i små tern
½ liter vand
2 flasker hvidtøl (a 33 cl)
1 hel kanel (jeg kom bare en teske kanel i ca i stedet for, da jeg ikke havde en hel kanelstang)
1 stykke appelsinskal (køb en økologisk og skræl skralden i et langt stykke og kom i)
1 dl sukker
saften af en appelsin

Stil rugbrød i blød med vandet om formiddagen, og ca ti minutter inden du starter med at lave øllebrøden, kommer du hvidtøl, kanel og appelsinskralden i, og lader det trække en ti minutters tid.
Kog det op og lad koge 10-20 minutter under omrøring, mens rugbrødet koger ud. Lige inden servering tager du kanelstangen op samt appelsinskralden, og tilsætter appelsinsaft og sukker i stedet. Smag evt til med lidt ekstra sukker og appelsin.

Og det skal selvfølgelig serveres med flødeskum på toppen, men da knægten ikke tåler fløde af mælk, har vi i Sverige fundet havrefløde der kan piskes, det kan bestemt anbefales, især tilsat en smule vanilie.

Ellers har vi bare nydt vejret inden døre i regnvejret idag. Hygget omkring herhjemme, og nydt synet af det nye dyr i maskinparken, nemlig en Bernina 1300MDC coverlocker - jeg siger jer, at jeg er forelsket.

Jeg overvejede meget om jeg skulle beholde min overlocker (Bernina 800DL) og besluttede mig for det, men efter at have prøvekørt det nye dyr i aftes, skal den anden bestemt sælges, så står du og mangler en overlocker har jeg en kun 8 mdr gammel til salg :o) Den syr som en drøm og brugt meget begrænset, da den blev købt i en ret stresset periode med flytning osv. Så den fremstår virkelig som ny.

Ingen kommentarer: