Sidste uge fik jeg en ustyrlig trang til Svensk pølseret, jeg ved ikke lige hvor den trang kommer fra, for det er ikke en ret vi som sådan spiser. Tror vi har lavet den en gang tidligere i min søns treårige liv. Nå men alle ting blev købt ind, og nu har jeg endelig fået mig taget sammen til at lave det.
Så nu står denne lækre ret og simre på komfuret, så vi om lidt kan få noget aftensmad.
Jeg har lavet det på denne måde:
En portion kogte kartofler
En pakke kyllingepølser uden mælk
Et mellemstort løg
En klat flydende becel
Tre teskeer paprika
70 gram tomatpure (passer med den lille dåse)
2 dl havremælk
½ dl havrefløde
en sjat god tomatketchup (personligt foretrækker jeg klart Gråsten ketchup)
salt og peber
Og så har jeg ellers bare svitset løg i becel, tilsat pølser og paprika, givet det nogle minutter og så tilsat resten af ingredienserne og lader det simre lidt tid, så det kan trække lidt smag.
Knægten glæder sig meget til at spise alle de pølser han har skåret i skiver. Han klarede det lige trods gevaldig træthed, det er jo lidt hårdt at starte i børnehave, men det går simpelthen bare så godt!!! Han elsker at være der og det er nogle super søde voksne der omgiver ham mens han er der, så det er virkelig rart. Jeg kan slet ikke forstå at det har kunnet gå SÅ let som det er gjort :) men det varmer nu ens moderhjerte!
tirsdag den 9. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar