Sider

fredag den 5. marts 2010

Den bedste kødsovs



er nu den der har stået hele dagen og trukket... bedre findes ikke. Smagen er helt vidunderlig!

Opskriften må i hellere få her:

½ knoldselleri
3-5 stængler bladselleri
5-6 gulerødder
1-3 friske røde chilier
5-6 fed hvidløg
1 stort løg
250-500 gram champignioner
100-150g bacon (bruger kun kalkunbacon)
500g hakket oksekød
1 dåse flåede tomater
1 dåse tomatpuré
1 liter hønsefond (kan erstattes med boullionterning­er, eller i yderste konsekvens - vand)
en lille dusk timian (tørt kan sagtens bruges, det gør jeg normalt)
salt+peber

1. hak selleri, løg, hvidløg, chili og gulerødder så fint du kan og hak bacon i mindre stykker

2. sku godt op for varmen og brun kødet

3. skru ned for varmen og smid de hakkede ting op i gryden ved _svag_ varme og giv det en klat smør og noget olivenolie, det skal stege ved svag varme i 15-20 minutter uden at tage farve, det skal bare være blødt og gennemstegt, bacon skal begynde at miste sit fedt lige så stille

4. i med krydderier, tomater, champignioner og fond, pas på med saltet, ikke for meget

5. lad det simre mindst 2 timer, gerne 4-5 timer for rigtig at trække smag og blive lækker.

Og når man så kan nyde en flaske velværevand fra Læsø til, så fåes det vel ikke bedre, gør det?

Det har ellers været en skøn uge, knægten er startet i Børnehave og det er gået over al forventning. Der har bare ingen problemer været i at starte, og han nyder det til fulde. Taler rigtig meget om hvad de laver og hvad han gerne vil dagen efter. Så det har virkelig været en succes at køre ham ind, det er super dejligt at det er gået så smertefrit. Men også meget underligt at knægten er så stor nu. Pludselig meget tæt på at være tre år gammel. En rigtig putte/hyggetrold, en skøn dreng med masser af temperament. Han er trådt ind med træsko i børnehaven og elsker bare at være der, og skal man tage pis på de voksne i børnehaven, så skal man være 2,11 år gammel og renlig og have været det siden man var 2.2 år gammel, for så er de virkelig forbløffet over det hihi det kunne de slet ikke lige forstå at han er renlig og selv er så god til at styre det - der har bare ingen uheld eller noget været, som altid ;o) men generelt virker det til at være et rigtigt godt sted han er kommet hen - så det er simpelthen så dejligt, der bliver endda taget hensyn til mælkeallergien.
Næste uge byder på mange ting for mig. Opstart i gruppegenoptræning hos fysioterapeut - to gange ugentlig, møde på forvaltningen, opstart på nyt frivilligt arbejde hos Aids-fondet, og en IKEA tur. Så der bliver nok at se til, jeg ser især frem til de sidste to ting... Det bliver hårdt, men forhåbentlig kommer der lidt ro på nogle af tingene, så vi begynder at kunne bygge et nyt liv op og for alvor falde til her.

1 kommentar:

Henriette sagde ...

Lyder super dejligt
God ide at strække kødet med grøntsager