Sider

søndag den 28. februar 2010

En sund kanelsneglsanbefaling


Ja sunde bliver kanelsnegle jo aldrig, det giver sig selv, men de kan blive lidt mere sunde end de regulære vi plejer at bage, jeg har derfor valgt at udforske universet lidt, og har fundet et par forskellige opskrifter. Vi plejer at bage en med gulerødder, som vi egentlig elsker rigtig højt, men nu faldt jeg over denne opskrift, og den måtte da bare prøves.

Første gang har jeg bare fulgt opskriften slavisk, næste gang vil jeg lave et par enkelte ændringer, og så vender jeg selvfølgelig tilbage med en ny opskrift hvis de bliver endnu bedre af det ;)

Men de smager nu også skønt på denne måde (selvom vi faktisk glemte rosinerne...) Opskriften er som følger:

  • ¼ liter havremælk eller rismælk
  • 35 g gær
  • 1 æg
  • ½ tsk fint salt
  • 1 tsk sukker
  • 425 g hvedemel (ca. 7¼ dl)
  • Fyld
  • 1 syrligt æble (ca. 125 g)
  • 2 bananer (ca. 200 g)
  • 3 spsk rørsukker
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 dl rosiner (ca. 60 g)
  • Bagetid: Ca. 18 min. ved 175°.
Sådan gør du:
Lun mælken og opløs gæren heri. Pisk ægget sammen med salt, sukker og noget af melet og rør til en jævn blanding. Tilsæt mel til dejen kan æltes til en let og blød dej - gem evt. lidt mel. Lad dejen hæve tildækket ca. ½ time.

Fyld: Befri æblet for kernehus og stilk. Riv det groft. Mos bananerne og vend dem med æble, sukker og kanel. Slå dejen ned og ælt den igennem. Rul den ud til et rektangel. Fordel fyldet på dejpladen og drys med rosiner. Rul sammen til en pølse og skær den i 18 skiver. Læg sneglene på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen.

Ingen kommentarer: